Brug af cookies.

Vores websted indeholder cookies, så du kan bruge indkøbskurve, bestille en tekniker og giver os mulighed for at føre anonyme statistiske data for at forbedre webstedets indhold og navigation. Spring denne meddelelse over, hvis du gerne vil fortsætte. Klik på linkene nedenfor, hvis du vil have mere information om de cookies, vi bruger og hvordan du administrerer dine indstillinger.
Fortsæt> Nej tak> Politik om personlige oplysninger> Ændr dine indstillinger for cookies> Mere information om cookies
 



Hvad er det, vi vasker og tørrer?

Vores tøj er fremstillet af naturfibre, kunstfibre eller en blanding af begge typer. Hvad er dit tøj lavet af?

Gå til toppen

Vores tøj er fremstillet af naturfibre, kunstfibre eller en blanding heraf. Naturfibre får vi både fra plante- og dyreriget. Kunstfibre fremstilles ad kunstig vej.

Der findes to slags kunstfibre, syntetiske og regenererende fibre. Regenererende fibre fremstilles af naturligt forekommende materialer og syntetiske fibre helt syntetisk ud fra kemiske forbindelser.

Med viden om de forskellige materialer bliver det lettere for dig at afgøre, hvordan du bedst håndterer og behandler dit tøj. Viden kan også hjælpe dig til at træffe gode beslutninger allerede ved købet.

Naturfibre
Gå til toppen

Naturfibre

Bomuld
Bomuld er et meget alsidigt og slidstærkt tekstilmateriale. Det kaldes nogle gange for verdens vigtigste plantefiber – og står faktisk for næsten halvdelen af verdens totale fiberproduktion. Bomulden er opbygget af cellulose – en naturfiber fra planteriget. Det er de hår, der dækker bomuldsplantens frøkapsler, man spinder garn af.

Bomuldsstof varierer meget i vægt og kvalitet, fra meget tynde, glatvævede til tykke med luv som velour. Bomuldstøj tåler ofte højere temperaturer og stærkere vaskemidler end andre tekstilfibre. Det føles rart mod huden, men varmer ikke særlig meget, det har let ved at optage fugt og krøller let. Bomuld tåler at blive vasket ved høj varme, men kryber ofte. Ubehandlet bomuld kan krybe mere end ti procent.

Hør
Hør er en plante. Nogle siger, at hør stammer fra Sydvestasien, og den anses for at være verdens ældste tekstilfiber. Andre mener, at oprindelsesstedet er Middelhavsområdet. Man ved dog med sikkerhed, at egypterne brugte svøb af hørvæv til deres mumier. Inde i plantens stilk strækker hørfibrene sig som strenge, og det er en kostbar og tidskrævende proces, inden man kan spinde og væve sit hør. Men det er det værd.

Tekstiler af hør er både meget stærke og har en smuk glans. Det føles rart og svalt at have på, når det er varmt. Fordi hør er et glat materiale skyr det smuds og er let at vaske, men det tåler ikke så høje temperaturer og bør ikke vaskes ved mere end 60 ºC. Hør både kryber og krøller let. Hvis du tørretumbler hør, bliver det slasket, og hvis du stryger det, bør du fugte det inden for at opnå det bedste resultat. Fejlbehandlet hør bliver let tørt og fnugget.

Uld
Uld er en naturfiber fra dyreriget. Når vi taler om uld, mener vi normalt hår fra får, der er den mest almindelige fiber fra dyreriget. Men de animalske tekstilfibre kan vi også få fra andre dyr som f.eks. geder og kameler. Uld indeholder meget luft og har en god evne til at binde fugt, hvilket betyder, at den holder godt på varmen.

Ulden har specielle egenskaber, der holder snavset på overfladen, hvilket gør det let at holde tøj af uld. Som oftest skal du bare børste og lufte tøjet i frisk luft for at holde ulden ren. Uld er et meget temperaturfølsomt materiale, der let kryber uden behandling. Uldfibrene er dækket af små skæl, der hager sig ind i hinanden i våd tilstand. Vask og frem for alt tør derfor skånsomt i hånden eller i maskine. Brug ikke tørretumbler uden speciel uldkurv eller specielt tilpasset uldprogram. Undgå vaskemidler med enzymer.

Silke
Silke er ligesom uld en naturfiber, der kommer fra dyreriget. Trådene består af det kirtelsekret, som sommerfuglelarven spinder til en kokon rundt om sig selv, når den forpupper sig. Tråde som vi senere væver til smukt silke. Der findes to typer silke, morbærsilke – dyrket silke og tussahsilke – vild silke. Larverne af den såkaldte ægte silkesommerfugl lever på bladene fra det hvide morbærtræ. Sommerfuglen har været avlet i Kina i mange tusinde år. Morbærsilke har meget fine fibre og lyster. Vild silke har grovere fibre og bruges først og fremmest til f.eks. thaisilke. Silketøj optager nemt fugt og føles svalt om sommeren og varmt om vinteren.

Silke har høj elasticitet og krøller ikke særlig let, det er blødt og har en smuk glans. Kvaliteten på stoffet kan variere meget. Den er sart over for sollys, sved og stærke deodoranter. Vask skånsomt ved lav temperatur. Tænk på, at silke ligesom uld består af proteiner, undgå derfor vaskemidler med enzymer.

Kunstfibre
Gå til toppen

Kunstfibre

Regenererede fibre
Regenererede fibre er en fællesbetegnelse for fibre, der er fremstillet ad kunstig vej. De har fået deres navn fra fremstillingsprocessen, hvor fibermolekylerne nedbrydes og omdannes (regenereres) til en ny molekylestruktur, der er velegnet til tekstilfremstilling.

Regenererende fibre fremstilles af materialer, der forekommer i naturen, f.eks. cellulose. Med til de regenererede fibre hører blandt t andet viskose, modal, acetat, triacetat og cyocell. De har ofte en smuk glans og fint fald. De krøller ofte mindre end bomuld og er lettere at få rene. Regenererende fibre er dog ikke særligt stærke, og de bliver endnu svagere i våd tilstand.

Derfor bør de kun udsættes for relativt korte vasketider. Viskose optager let fugt og er behagelig at have på, men ubehandlet viskose krøller let og kryber i vask. Den bliver oftest ren ved 40 °C, men tåler højere temperaturer. Acetat og triacetat er stærkere end viskose. De tåler varmen bedre og kryber mindre, men de er i stedet følsomme over for acetone.

Syntetiske fibre
Syntetiske fibre er kunstigt fremstillede fibre (syntetiske). De fremstilles af olie og naturgas og indgår ikke i et naturligt kredsløb som naturfibrene. De er termoplastiske, hvilket betyder, at de bliver bløde, når de bliver varme. Nogle almindelige syntetiske fibre er polyamid, polyester, akryl og elastan.

Forskellige syntetiske fibre har forskellige karakterer. Polyamid er det stærkeste, mens polyester passer bedst til tøj på grund af den særlig gode elasticitet og smidighed. Akryl tåler f.eks. lys meget godt og passer derfor godt til gardiner og udendørstekstiler, men det er følsomt over for varme ved vask og strygning.

Elastan finder du ofte som stretchtråd sammen med andre fibre. Syntetiske fibre er stærke og krøller ikke så let. Fordi alle syntetiske fibre er dårlige til at optage fugt, danner de ofte statisk elektricitet, hvilket gør, at tøjet lettere tiltrækker smuds og smyger sig til kroppen. Du kan undgå statisk elektricitet ved at tilsætte skyllemiddel, når du vasker.

Uld
Gå til toppen

Uld

Uld er en animalsk fiber præcis som silke. En naturfiber fra dyreriget, der består af protein. Der findes mange forskellige typer uld, og den mest almindelige er fåreuld. Men ulden kan også komme fra geder, kameler, kaniner og lamaer. Den fineste uld anses ofte for at være angora og kashmir. Det er et fantastisk anvendeligt materiale – blødt, behageligt og let at forme.

Uld har ikke bare varmende egenskaber
Uld indeholder meget luft og evner at binde fugt uden at føles våd, hvilket betyder, at den kan generere store mængder varme, selvom den er blevet fugtig. Men de specielle egenskaber slutter ikke her. Uld lader f.eks. ikke snavs trænge ind i fibrene, men holder smudset på overfladen, hvilket gør uldtøj rigtig let at holde. Ofte skal du bare børste og lufte tøjet i frisk luft for, at holde det rent. Ilten i luften bevirker, at ulden renser sig selv, den løsner smudspartiklerne, der drysser af – og tøjet føles friskt igen.

Uden lanolin bliver ulden ret værdiløs
Uld indeholder et fedtstof, der kaldes lanolin. Det er lanolinet, der giver ulden dens specielle egenskaber, der hjælper med til at holde på varmen og gør den både smuds- og vandafvisende. Lanolinet indeholder også en del vand, hvilket man mærker, hvis man smelter fedtet. Det deler sig i to lag, et fedt- og et vandlag.

Selv uld har brug for at blive vasket ind i mellem
Trods uldens smudsafvisende og selvrensende evne, skal den vaskes af og til. Du kan få den renset eller vaske den i vand. Men du bør tænke på, at uld er særlig sart i våd tilstand og skal rengøres meget forsigtigt, især hvis den ikke er krympefri- eller superwash-behandlet. Uld har nemlig den særlige egenskab, at den let filtrer (kryber sammen og bliver kompakt), hvis den udsættes for forskellige faktorer som fugt, varme og bevægelse. Når fugtig uld f.eks. udsættes for temperaturforandringer og mekanisk bearbejdning i hånden eller maskinen, risikerer man, at den filtrer. Det er også meget vigtigt at overveje, hvilken type vaskemiddel du bruger.

Uldens bestanddele
Uldens hårstrå består af tre forskellige lag. Inderst findes marvcellerne, længere ude kommer barkcellerne, der er hårets største bestanddel. Yderst er uldfibrene dækket af små skæl, såkaldte epidermisskæl, der hager sig ind i hinanden i våd tilstand. Det er dem, der er skyld i, at uldfibrene så let risikerer, at knytte sig tæt sammen.

Hvilke vaskemidler kan du benytte?
Vaskemidlet spiller en stor rolle ved uldvask. Brug f.eks. aldrig vaskemiddel med enzymer. Enzymer er gode til at nedbryde proteinet i forskellige madpletter, men de nedbryder samtidig proteinet i animalske fibre som uld og silke. Basiske vaskeopløsninger som sæbe og sæbespåner bør du også undgå. De bevirker, at ulden i protest spreder sine skæl, hvilket øger risikoen for, at tøjet filtrer betydeligt. Brug derfor særlige vaskemidler til uld og silke. Med forskellige lanolinbehandlinger kan du også give ulden dens fedt tilbage.

Den mest skånsomme håndvask sker ikke længere i hånden
Bosch har udviklet konceptet WoolCare specielt til sart vask. Det er et komplet system, der både kan vaske og tørre sarte tekstiler, så varsomt som overhovedet muligt – fra første dråbe vaskevand til skylning og centrifugering. Intelligent vasketeknik sørger for, at du altid får korrekt vandmængde og skånsomme omdrejninger. WoolCare håndterer dit sarte uldtøj endnu mere skånsomt, end du selv kan gøre det i hånden.

Hvis du alligevel vælger at vaske i hånden
Gnub ikke, og vrid aldrig vådt, uldent tøj. Kram i stedet forsigtigt vandet ud af det. Rul det så ind i et håndklæde og tryk forsigtigt. Når du har tømt tøjet for så meget vand som muligt, lægger du det på et tørt håndklæde. Tænk på, at uld bør tørre så hurtigt som muligt. Hvis det er vådt for længe, kommer det til at lugte surt. Brug specialvaskemiddel til uld og silke.

Uld skal tørre forsigtigt – ikke langsomt.
WoolCare-konceptet indebærer, at du nu også kan tørre din uldvask i tørretumbleren, uden at den kryber eller filtrer. Alt sammen takket være et forsigtigt uldtørreprogram og en meget smart uldkurv, der bevarer samme position under hele tørreprocessen. På den måde undgår du mekanisk påvirkning af fibrene, der så let får tøjet til at filtre. Uldkurven hjælper ikke bare ulden med at bevare formen, den beskytter også mod, at der dannes fnugknopper. Temperaturen er tilpasset uld, og luften vil strømme vel fordelt gennem tøjet. Efter kun to timer kan du bruge en uldtrøje , der normalt kræver otte timers tørretid! Her findes også kortprogrammet Uldfinish, et kort program, der benyttes lige efter vask for at udglatte, løsne op og forme tøjet. Mere skånsomt kan det ikke blive.

Tip: I uldkurven kan du også let og hurtigt tørre dine sportssko i syntetisk materiale. Stille og skånsomt for både sko og tørretumbler.

 

Selvdoserende vaskemaskine

Funktionen i-DOS sørger for, at maskinen selv doserer flydende vaske- og skyllemiddel.
Læs mere

Selvrensende tørretumbler

Tørretumbler med selvrensende kondensator giver høj energieffektivitet i maskinen levetid – op til energiklasse A - 60 %.
Læs mere

En motor, mange fordele.

10 års motorgaranti på alle Bosch vaskemaskiner med EcoSilence Drive™-motor.
Læs mere og registrer dit produkt her
Online Survey