Brug af cookies

Bosch-webstedet indeholder cookies, så du kan bruge din indkøbskurv, bestille en tekniker online og give Bosch mulighed for at føre anonyme statistiske data for at forbedre webstedets indhold og navigation. Spring denne meddelelse over, hvis du gerne vil fortsætte. Klik på linkene, hvis du vil have mere information om de cookies, der bruges, og hvordan du administrerer dine indstillinger.

 

Byd på noget lækkert – og hjemmelavet!

Med Bosch i køkkenet er det nemmere end nogensinde at få succes. I den senere tid har vi haft flere inspirerende samarbejder med eksempelvis magasinet Gastro, Alt for Damerne og Boligliv.

Lad dig endelig inspirere.

SilentMixx

Citrontærte

Dej:
- 300 g hvedemel
- 200 g koldt smør i tern
- 100 g melis
- 1 æg

Fyld:
- 3 dl fløde
- 8 store æg
- 325 g finkornet sukker
- 2,5 dl citronsaft (ca. 5 citroner)
- revet skal af 3 citroner (kun det gule)

Marengs
- 3 æggehvider
- 20 + 160 g sukker
- 1 dl vand

En solgul citrontærte er perfekt som en frisk påskedessert!
Vi bager en tærtebund, som fyldes med sød og frisk citroncreme.
Tærten kan serveres sådan – eller vi kan «toppe tærten» yderligere ved at dække med marengs og gratinere i ovnen.

Tærtebund
1. Bland alle ingredienser hurtigt sammen i en foodprocessor.
2. Kom ægget i og kør på puls-funktionen i 15-20 sekunder.
3. Rul den kolde dej ud på et meldrysset bord, og ælt den hurtigt sammen til en tyk pandekage. Lad dejen hvile 30 min. i køleskabet.
4. Smør en tærteform, 24-26 i diameter, på bund og sider.
5. Tag dejen ud og rul den ud til en stor cirkel på ca. 35-40 cm i diameter. Rul den forsigtigt op på kagerullen, før dejen rulles over i den smurte form. Tryk dejen godt ned i formen, så dejen flugter med formens øverste kant. Lap dejen sammen hist og her, hvis der kommer revner eller huller.
6. Lad dejen hvile yderligere 10 minutter på køl. mens du forvarmer ovnen på 4D varmluft til 175 °C.
7. Nu skal vi forbage og blindbage bunden. Læg et stykke bagepapir op i formen og fyld med f.eks. tørrede ærter eller bønner. Tryk ærterne/bønnerne opad mod kanterne.
8. Bag bunden i 15 minutter. Tag derefter papiret af, og bag yderligere 5-10 minutter, til bunden er gylden i kanterne.

Citronfyld
1. Indstil ovnen på 4D varmluft og 140 °C.
2. Citronerne skrubbes let i lunkent vand og tørres. Riv den gule skal (det hvide er bittert) fra 3 citroner på den fineste side på et rivejern. Pres derefter saften fra alle citronerne og mål op. Du skal ende op med ca. 2,5 dl saft, hvis citroner har en normal størrelse.
3. Blandt alt fyldet i, undtagen skallen, og rør massen let sammen, til sukkeret er opløst. Si, tilsæt den revne skal.
4. Hæld blandingen i den forbagte tærtebund, og bag i 30 -40 minutter. Den skal være fast og lidt løs, ikke flydende blød, når den er færdig. Tag formen ud af ovnen, og lad den køle af, gerne til næste dag.

Marengs
Vi laver en stabil, varmepisket marengs, som ikke falder sammen . som en koldpisket marengs vil gøre efter kort tid.
1. Pisk æggehviderne og 20 g skummende på en køkkenmaskine.
2. Sukker og vand hældes i en lille gryde og koges til en sirup. Hvis du kan rulle siruppen sammen til en lille kugle i kold vand, er siruppen varm nok ca. 120 °C.
3. Hæld den kogende sirup i en tynd stråle i maskinen, mens den pisker Pisk derefter videre i 10 minutter til marengsen er kold. Hæld marengsen i en sprøjtepose.

Ved servering
1. Forvarm ovnen til højeste temperatur, vælg grillfunktionen.
2. Sprøjt marengsen i pæne toppe på hele citrontærten.
3. Bag citrontærten med marengs i ovnen på øverste niveau til marengsen er gyldenbrun. Det går hurtigt, 20-40 sekunder. Server!

Vandmelon- og jordbærsuppe

Melon- og jordbærsuppen er dejlig frisk og passer rigtig godt på en varm sommerdag, hvor de to frugter er både modne og fulde af smag. Citronmelisse giver lidt ekstra god smag i suppen, men den er også rigtig fin uden.

4 portioner
1 liter friske jordbær
1/2 lille vandmelon
2 spsk. flormelis
3 limefrugter
1 appelsin
1 bundt citronmelisse
10 isterninger

Nip toppen af jordbærrene og del dem på midten. Skræl og skær vandmelonen i mindre stykker. Bland jordbær og vandmelon med stavblender eller i mikser.

Riv lime- og appelsinskal og pres saften ned i en lille skål. Rør flormelissen ud i saften, så eventuelle klumper opløses.

Rør sukker- og citrusblandingen sammen. Knus isen i mikser og bland den i suppen. Hæld op i skåle. Pynt med et par blade citronmelisse.

Æblesuppe med mandeltvebakker

Frisk suppe med smag af kanel og hvidvin. Til hverdag kan vinen naturligvis erstattes af vand, og så er den stadig rigtig god, Gå gerne efter suppen om efteråret, hvor der findes masser af æbler, der er fulde af smag. Bag tvebakker selv eller køb dem færdige.

4 portioner
7 æbler
3 dl vand
2 dl tør hvidvin
1 kanelstang
1 citron
sukker efter smag
1 spsk. kartoffelmel

Mandeltvebak:
200 g fint hakket mandel
3 æg
3 dl sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 knivspids salt
skallen fra en citron
6 1/2-7 dl mel
1 tsk. bagepulver

Skræl æblerne, og fjern kernehuset. Skær dem i stykker og kog dem i vand, vin og sammen med kanelstangen, indtil æblestykkerne er bløde. Tag kanelstangen op og blend suppen i mikser eller med stavblender. Pres citronsaften i og smag til med sukker efter smag. Lav en jævning af kartoffelmel og lidt vand. Hæld jævningen i suppen i en stråle under konstant omrøring. Kog blandingen, indtil de første bobler viser sig. Fjern gryden fra varmen, og lad suppen køle af. Servér suppen med mandeltvebakkerne.

Rist de hakkede mandler på en tør pande ved mellemhøj varme under konstant omrøring. Hæld mandlerne op i en skål og stil dem til side.

Indstil ovnen på 175° C og læg bagepapir på en plade. Sæt piskeriset på køkkenmaskinen. Riv skallen af citronen og del æggene. Hæld æggeblommer, sukker og vaniljesukker sammen i en skål og rør godt. Pisk hviderne og saltet til stift skum med piskeriset i køkkenmaskinen. Vend den ad flere omgange ned i æggeblommeblandingen. Bland den revne citronskal og de ristede mandler i. Bland mel og bagepulver og sigt blandingen over æggeblandingen. Arbejd sammen til en smidig dej og brug eventuelt lidt mere mel efter behov.

Del dejen og rul den ud til 2 tykke længder, og læg dem på pladen. Bag dem i ca. 35 minutter, indtil overfladen er lysebrun. Tag pladen ud og skær med det samme længderne i 1 cm brede skrå stykker med en skrap kniv. Lad dem køle af og opbevar dem i dåse med tætsluttende låg.

Chokoladeparfait med bær og nødder

Lækkert og nemt med hjemmelavet is. Varier med mælkechokolade, hvis du ønsker en mildere smag eller hvorfor ikke pebermyntechokolade eller chokolade med appelsinsmag. Portionen rækker til seks mindre og fire lidt større portioner.

4-6 portioner
4 æggeblommer
1 dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
3 dl piskefløde
100 g mørk chokolade, ca. 70 %

Sæt piskeriset på køkkenmaskinen. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker til hvidt skum. Pisk fløden. Smelt chokoladen og bland den ned i ægge- og sukkerblandingen. Bland derefter fløden i.

Hæld i fire portionsforme eller i en stor skål og dæk med plastfilm. Lad dem stå i fryserent indtil den er fast, det tager ca. 4 timer.

Tag parfaiten ud ca. 20 minutter, før den skal serveres. Pynt gerne med lidt bær, hakkede nødder eller f.eks. mynte.

Jordbær- og yoghurtis med myntesukker

Kalorielet og sund frugtis. Varier ved at erstatte den frosne jordbær med hindbær, blåbær eller andre bær. De frosne bær betyder, at man får en isagtig konsistens, når de blandes med yoghurt.

4 portioner
1/2 dl sukker
1 potte grøn mynte

Is:
300 g frosne jordbær
3 spsk. sukker
2 dl drænet græsk yoghurt, 10 %
1/2 dl cremefraiche, 38 %

Start med at køre sukker og mynte i en mikser eller med kniven sat på hurtigsnitteren. Hæld myntesukkeret i en skål, mens du laver isen. Læg de frosne jordbær i hurtigsnitteren med kniven monteret eller i en mikser. Hvis du laver en mindre portion, kan du også bruge en stavblender.

Tilsæt sukker, yoghurt og cremefraiche og kør til en jævn masse. Anret din netop tilberedte is i fire glas.

Strø myntesukkeret over og servér med det samme.

Smoothie med banan og blåbær

Bær og frugter kan blandes og varieres i det uendelige med mælk eller yoghurt. Med mere eller mindre sundt tilbehør kan de også tilpasses til både hverdag og fest.

4 portioner
4 bananer
8 dl mælk
4 dl dybfrosne blåbær
1 tsk. stødt ingefær
2 spsk. flydende honning
40 g hvid chokolade

Skær bananerne i mindre stykker. Bland det hele i mikseren eller med stavblender. Riv chokoladen på rivejern. Hæld op i fire høje glas og pynt med den hvide chokolade.

Æblekage med sødt nøddelåg

En æbletærte med lige lidt ekstra. For æbler og nødder er rigtig gode venner. Pekannødder kan være lidt svære at få fat i, men der kan også bruges valnødder.

8 portioner
Tærtedej:
2 dl hvedemel eller sigtet speltmel
1 dl fuldkornshvedemel eller fuldkornsspeltmel
150 g smør
2 spsk. sukker
1 knivspidser salt
2 spsk. iskoldt vand

fyld:
4-5 æbler
1 dl sukker
1 spsk. mørk sirup eller lønnesirup
50 g smør
1 tsk. vaniljesukker
3 dl pekannødder eller valnødder

Indstil ovnen på 200° C. Kør mel, sukker og salt i hurtigsnitteren med kniven sat på. Tilsæt vandet og kør lid, indtil dejen samler sig. Læg dem i en plastikpose og lad den hvile i ca. 30 minutter.

Skræl æblerne, og fjern kernehuset. Skær dem i tynde både.

Tag tærtedejen ud af køleskabet og læg den i en tærteform eller springform. Forbag dejen i ca. 10 minutter, gerne med folie over kanterne. Fordel æbleskiverne og nødderne i et jævnt mønster i tærten.

Smelt smørret i en gryde og bland sukker og sirup. Sænk varmen og lad det simre forsigtigt i et par minutter. Tag gryden væk fra varmen og bland vaniljesukkeret i. Fordel blandingen over æblerne og bag kagen i 20 minutter.

Servér med flødeskum eller yoghurt smagt til med vanilje.

Bundt cake med karameltopping

(ca. 12 stykker)
225 g smør
2 dl kaffe
1 dl kakao
4 dl hvedemel
4 dl strøsukker
11/2 tsk. bikarbonat
2 tsk. vaniljesukker
2 æg
1 dl cremefraiche

Indstil ovnen på 175° C. Smør og mel en form med plads til mindst 2 liter. Smelt smør, kaffe og kakao i en gryde, stil blandingen til side. Bland hvedemel, sukker, bikarbonat og vaniljesukker i en skål. Pisk æg og cremefraiche i smørblandingen sammen med de tørre ingredienser. Pisk med elpisker til en jævn konsistens. Hæld dejen op i formen og bag den midt i ovnen i ca. 55 minutter. Tag kagen ud og lad den hvile ca. 10 minutter. Vend den derefter over på et fad og lad den køle af under formen.

Karameltopping
1/2 dl strøsukker
1 spsk. vand
1/2 dl piskefløde
½ dl lys sirup
25 g smør

Friske figner og hindbær Smelt sukker og vand til karamel i en gryde. Hæld fløde og sirup ved. Rør smørret i og kog det hele sammen i nogle minutter til en karamelsauce, der er lidt tyndere end flødesauce. Lad karamelsaucen afkøle helt. Anret kagen på et kagefad og hæld karamelsaucen over. Servér gerne kagen med friske figner og hindbær.

Prinsessetærte – White Lady (12 stykker)

Hvid Prinsessetærte med lys chokoladetrøffel og råsyltede hindbær.

Lagkagebund
4 æg
2 dl sukker
1 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
2 tsk. bagepulver

Indstil ovnen på 200° C. Smør en springform og drys den med rasp, ca. 24 cm i diameter. Pisk æg og sukker hvidt og luftigt, ca. 10 minutter. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i og vend til hele sammen til en jævn konsistens. Hæld dejen op i formen og bag den i ca. 25 minutter. Tag kagen ud og vend den over på et fad, lad den køle af og skær den op i tre bunde.

Lys chokoladetrøffel
1/4 dl piskefløde
100 g lys chokolade, hakket
10 g smør, stuetemperatur

Læg chokoladen i en skål. Kog fløden op og hæld den over chokoladen. Rør sammen til en jævn trøffelkonsistens. Rør smørret i eller bland med en stavblender.

200 g hindbær
½ dl strøsukker

Rør hindbær sammen med strøsukkeret.

Vaniljecreme
1 dl mælk
1 dl piskefløde
1 æggeblommer
1 1/2 spsk. maizena
1 1/2 spsk. strøsukker
½ vaniljestang, flækket og skrabet ud eller 1 tsk. vaniljesukker
1/2 dl piskefløde

Bland alle ingredienser på nær den sidste fløde i en rustfri gryde og lad dem simre under omrøring, indtil cremen tykner. Den må ikke koge. Hæld cremen op i en skål og læg plastfilm over. Lad cremen køle af og tag vaniljestangen op. Pisk fløden og bland den ned i den kolde creme.

4 dl piskefløde
Pynt 500 g hvid marcipan

Læg tærten sammen. Læg et lag lys chokoladetrøffel på, læg en bund på og læg næste lag med råsyltede hindbær og vaniljecreme, læg den sidste bund på. Pak tærten ind i folie og stil den koldt. Det er fint, hvis tærten kan stå koldt i køleskabet et par timer, før den pyntes med fløde og marcipan. Pisk fløden og rul marcipanen ud. Dæk tærte med fløde og læg marcipan på. Skær kanterne på marcipanen til med en kniv og pynt med marcipanroser og blade.

Pynt med marcipanroser i hvid eller lyserød og pynt eventuelt også med roser fra haven og et smukt bånd i passende farve omkring tærten!

Hvid chokolademousse med appelsinsalat

Blød og lækker mousse og friske appelsiner er en rigtig god kombination. Servér efterretten som afslutning på et lidt lettere måltid.

4 portioner
100 g hvid chokolade
2 æg
2 spsk. sukker
2 dl piskefløde
2 appelsiner

Smelt chokoladen i vandbad. Sæt piskeriset på køkkenmaskinen. Pisk æggene meget luftige med sukker. Pisk også fløden. Bland æggeblandingen ned i chokoladen og tilsæt den piskede fløde.

Bland forsigtigt, men godt og fordel blandingen i 4 portionsglas.

Skær skralden af appelsinerne, så du også får det hvide med. Fileter appelsinerne eller skær dem i tynde skiver. Fordel appelsinerne over moussen og servér.

Luftig citroncreme med appelsinbåde og mandelknas

Lemon curd er en tyk creme med kraftig citronsmag. Blandet i flødeskum bliver den mild og lækker. Den sprøde mandel smager rigtig godt til.

4 portioner
1 dl mandelflager
1 dl havregryn
2 spsk. smør
2 spsk. sukker
2 dl piskefløde
4 spsk. lemon curd
2 appelsiner

Rist mandelflager og havregryn i smør og sukker på en stegepande. Rist indtil blandingen er gyldenbrun. Læg halvdelen af mandelknasen i bunden på fire serveringsglas. Skræl og fileter appelsinerne og læg dem i skålene.

Pisk fløden og lemon curden med piskeriset på stavblenderen eller med piskeriset sat på køkkenmaskinen. Anret flødeskummet på portionerne i skålene. Pynt med resten af mandelknasen. Servér med det samme eller lad desserten hvile en stund i køleskabet.

Marengstærte med fløde og frugt

Hjemmelavet marengs er meget mere lækker end den købte. Toppet med masser af flødeskum og masser af frugt er den en populær og lækker efterret.

8 portioner
3 æggehvider
1/4 tsk. eddikesprit
1 1/2 dl sukker
3 dl piskefløde
frugt og bær, f.eks. vindruer, hindbær og jordbær

Indstil ovnen på 175° C. Sæt piskeriset på køkkenmaskinen. Pisk æggehviderne sammen med eddikespritten. Du får det bedste resultat ved at sørge for, at skålen er ren og tør. Pisk til stift skum, det tager et par minutter på højeste effekt. Tilsæt sukkeret, lidt ad gangen og bliv ved med at piske, indtil massen er fast og glansfuld.

Læg et stykke bagepapir på en plade og tegn en rund form ved hjælp af en tallerken, der ligger med bunden opad. Cirklen skal være ca. 25 cm i diameter. Fordel derefter marengsmassen ud i den tegnede form.

Sæt marengsen ind i ovnen og sænk varmen til 125° C. Bag den i ca. 45 time. Sluk derefter for ovnen, og lad marengsen køle af med ovnlågen på klem.

Pisk fløden, og skær frugten ud i mindre stykker. Bred flødeskummet ud på marengsbunden og pynt med frugtstykkerne på bærrene.

Cheesecake med frugt

10 portioner

Bund:
10 digestive-kiks
100 g smør

Fyld 1:
400 g philadelphiaost
3 æg
1 dl sukker

Fyld 2:
4 dl cremefraiche, 38 %
1 spsk. vaniljesukker
1/2 dl flormelis
valgfri frisk frugt eller friske bær

Indstil ovnen på 200° C. Smelt smørret og bland det sammen med kiksen med stavblender eller i hurtigsnitteren med kniven sat på køkkenmaskinen. Hæld smulderet i en tærteform eller springform og jævn det ud i hele bunden. Hvis du bruger en springform kan det være godt at isolere bunden med bagepapir eller lægge en smule folie under formen i ovnen. Bag bunden i ca. 7 minutter og sænk temperaturen i ovnen til 180° C, når du har taget formen ud.

Stil formen til side. Kør osten, æg og sukker i hurtigsnitteren med kniven sat på eller bland med stavblender. Du skal ende med en jævn masse. Hæld den over kiksebunden og bag i ovnen i 30 minutter. Stil derefter kagen koldt, så den køler helt af.

Bland cremefraiche med vaniljesukker og florsukker sigtet gennem en fin si. Bred blandingen ud på kagen, som nu skal være helt kold. Bag den i ca. 7 minutter og lad kagen køle helt af før servering. Pynt med smukke frugtstykker.

Chokolademuffins med chokoladestykker

Klassiske chokolademuffins er godt, her er de forgyldt med lidt ekstra stykker både hvid og mørk chokolade.

15 små eller 10 store
150 g smør
2 dl sukker
2 æg
1 tsk. vaniljesukker
1 dl mælk
3 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
4 spsk. kakao
50 g mørk chokolade, ca. 70 %
50 g hvid chokolade

Indstil ovnen på 200° C. Sæt piskeriset på køkkenmaskinen. Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Slå derefter et æg ud ad gangen og bliv ved med at piske til en jævn konsistens. Tilsæt vaniljesukker og mælk, pisk nogle sekunder for at blande godt. Tag piskeriset op af skålen. Hak begge chokoladetyper i mindre stykker. Bland de tørre ingredienser og chokoladestykkerne og rør dem ned i dejen med en skraber eller ske.

Fordel dejen i formene og bag dem midt i ovnen i ca. 15 min.

Chokolademousse med kardemomme

En perfekt afslutning på en god middag! Det er ekstra lækker, hvis du kan finde en hel kardemomme, som du kan selv kan støde i en morter eller male i en kværn.

4 portioner
100 g mørk chokolade, ca. 70 %
2 æg
2 spsk. sukker
1 tsk. stødt kardemomme
2 dl piskefløde

Smelt chokoladen i vandbad eller i mikro. Sæt piskeriset på køkkenmaskinen. Pisk æggene meget luftige med sukker og kardemomme. Pisk også fløden. Bland æggeblandingen ned i chokoladen og tilsæt den piskede fløde.

Bland forsigtigt, men godt og fordel blandingen i 4 portionsglas. Servér med det samme med lidt revet chokolade eller krymmel over. Hvis du vil lave moussen på forhånd, kan den også opbevares i køleskabet. Den bør dog stå fremme i mindst en time i stuetemperatur før servering.

Gino – frugt gratineret med hvid chokolade

Denne efterret er altid en succes! Varier med forskellig frugt efter årstiden. Hvis du har tid, kan du sætte formen i fryseren en times tid for tilberedning, så chokoladen bliver ekstra sprød.

4 portioner
500 g jordbær
2 bananer
4 kiwi
saften fra en lime
100 g hvid chokolade

Indstil ovnen på 200° C. Skær jordbær, banan og kiwi i lige store stykker og læg dem i et ovnfast fad. Pres saften fra en lime over frugten. Sæt den vendbare riveskive med den fine side på din køkkenmaskine. Riv den hvide blokchokolade og drys den over frugten.

Gratiner i ovnen i ca. 10 minutter, indtil den hvide chokolade har fået en fin farve. Servér med vaniljeis.

Appelsinsuppe med eksotiske frugter

Frisk suppe fyldt med sunde lækkerier. En rigtig skøn suppe til den kolde tid, når vi har brug for ekstra vitaminer.

4 portioner
6 dl presset appelsin (ca. 10 appelsiner)
2 spsk. kartoffelmel
1/2 dl vand
2-3 spsk. flormelis
4 kiwier
1 mango
6 physalisfrugter
1/2 liter vaniljeis

Sæt citruspresseren på køkkenmaskinen. Pres appelsinerne, så du får 6 dl juice. Bland kartoffelmelet ud i vandet. Hæld appelsinsaften i en gryde og kog den op. Hæld vandet med kartoffelmelet i under omrøring, præcis når appelsinsaften koger. Tag gryden af varmen og lad den køle af. Enten i vandbad eller i køleskabet. Smag til med florsukker.

Hæld suppen op i en stor skål eller i tallerkener. Skræl kiwi og mango. Skær frugten i både. Del physalisfrugterne. Læg frugten ned i suppen. Servér gerne suppen med vaniljeis.

Pæretartelet med ingefærglasur

Pærer og ingefær er et fremragende makkerpar. Hvis man lægger pæreskiverne i et smukt mønster, får du en fryd for ikke kun maven, men også for øjnene.

8 portioner

Tærtedej:
2 dl hvedemel eller sigtet speltmel
1 dl fuldkornshvedemel eller fuldkornsspeltmel
2 spsk. sukker
150 g smør
1 knivspidser salt
2 spsk. iskoldt vand
4 store faste pærer
50 g smør
2 dl ingefærmarmelade (eller 2 dl appelsinmarmelade og 2 tsk. malet ingefær)

Indstil ovnen på 200° C. Kør mel, sukker, smør og salt i hurtigsnitteren med kniven sat på køkkenmaskinen. Tilsæt vandet og kør lidt, indtil dejen samler sig. Læg dejen i en plastikpose og lad den hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.

Skræl pærerne, og fjern kernehuset og skær dem i tynde skiver. Tag tærtedejen ud af køleskabet og rul den ud så tyndt som muligt, ca. 4 mm tykkelse. Læg den på en plade med bagepapir. Læg pæreskiverne ud i et pænt mønster, men lad der være lidt ledig plads ud til kanterne.

Smelt smørret ret i en gryde og bland marmeladen i. Sænk varmen og lad det simre forsigtigt i et par minutter. Tag gryden af varmen og fordel blandingen over pærerne. Fold kanterne op, tryk et stribet mønster med en gaffel og bag i ovnen i ca. 30 minutter. Hvis pærerne ser ud til at væske lidt, kan man, når der er ca. 10 minutter tilbage, tage pladen ud og forsigtigt hælde væsken fra. Det gør tærten lidt mere sprød.

Servér med en kugle vaniljeis, en klat cremefraiche eller en klat flødeskum.

Gulerodskage med glasur

De revne gulerødder gør kagen saftig og lækker. Den cremede glasur med smør kvark smager rigtig godt med lidt citron og sætter prikken over i’et.

12 portioner
300 g gulerødder
2 dl frugtsukker
2 dl rapsolie
3 æg
3 1/2 dl sigtet speltmel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. bikarbonat
1/2 tsk. salt
2 tsk. kanel
100 g philadelphiaost, 24 %
30 g smør, stuetemperatur
2 dl flormelis

Indstil ovnen på 175° C. Sæt den vendbare riveskive med den fine side på køkkenmaskinen. Riv gulerødderne fint. Rør alle tørre ingredienser sammen i en stor skål. Bland derefter de øvrige ingredienser i og bland godt sammen. Hæld derefter dejen i en smurt form. Bag kagen nederst i ovnen i ca. 45 minutter. Lad brødet afkøle på en rist.

Sigt flormelis gennem en finmasket si og ned i en skål. Tilsæt philadelphiaosten og smørret og bland med stavblender eller gaffel. Smør glasuren ud over kagen. Pynt eventuelt med kanel.

Chokoladetærte med fløde og reven chokolade

Chokoladekagen her er lidt voksen i smagen, og er man til mørk chokolade er den et sikkert hit. Husk at stille den i køleskabet, så den kan samle sig der og stivne.

10 portioner
1 spsk. flydende smør
1 dl kokosflager til formen
300 g mørk chokolade, ca. 70 %
6 æg
4 spsk. sukker
1/2 dl stærk kaffe
2 dl piskefløde
50 g hvid chokolade

Indstil ovnen på 200° C. Smør en form og brug kokosflager som rasp. Tag æggene ud af køleskabet mindst en halv time, før du starter. På den måde bliver det lettere at få dem til at samle sig med den smeltede chokolade.

Del æggene og pisk æggehviderne til stift skum. Smelt chokoladen i mikroovn eller i vandbad. Jeg plejer at indstille mikroovnen på middelhøj effekt og tjekke en gang i mellem, at det ikke brænder på. Det kan være nødvendigt at røre lidt rundt en gang i mellem.

Hæld chokoladedejen i æggeblommerne og tilsæt kaffe og sukker. Vend derefter dejen ned i æggehviderne og bland det hele godt. Hæld den i den smurte form og bag i 10 minutter. Lad kagen stå i køleskabet i mindst en time, før du tager den ud.

Sæt den vendbare riveskive med den fine side på køkkenmaskinen og riv den hvide chokolade. Sæt piskeriset på køkkenmaskinen og pisk fløden. Pynt tærten med flødeskummet og en god portion hvid chokolade.

Mandeltærte med smørcreme og ristet mandel

En forsvindende god tærte med den perfekte kombination af sej mandelbund og smørcreme. Den mætter dog ganske godt, så man kan for det meste nøjes med blot et lille stykke.

8 portioner

Til bunden:
4 æggehvider
2 dl mandler
1 1/2 dl sukker

Til cremen:
4 æggeblommer
50 g smør
1/2 dl sukker
2 dl piskefløde
1 dl piskefløde
1 spsk. vaniljesukker

Til pynt:
50 g mandelflager

Indstil ovnen på 225° C. Sæt den vendbare riveskive med den fine side på din køkkenmaskine eller brug mandelkværnen. Mal mandler med eller uden skal. Læg et stykke bagepapir i en bradepande.

Pisk æggehviderne til stift skum. Bland sukkeret og de malede mandler i. Bred blandingen ud på papiret i bradepanden og bag i ca. 15 minutter. Du kan også vælge en rund eller aflang form.

Smelt smørret i en tykbundet gryde. Bland sukker og den største mængde fløde i og til sidst æggeblommerne. Lad cremen koge stille op og sammen ved svag varme under omrøring, indtil den tykner. Det kan tage mellem 5 og 10 minutter. Tag den derefter af varmen.

Sæt gryden i et koldt vandbad og pisk cremen kold i hånden. Pisk den lille mængde fløde og bland smørcremen sammen med vaniljesukker.

Bred smørcremen over den afkølede bund og pynt med mandelflager.

Ambrosiakage

500 g mandelmasse
250 g smør
5 æg

Glasur
1 æggehvide
100-120 g flormelis
Syltet appelsinskal

1. Anvend vingen i køkkenmaskinen til fordeling af mandelmassen.

2. Tilsæt smørret lidt efter lidt, så der ikke dannes klumper.

3. Tilsæt æggene, og bland godt.

4. Hæld dejen i en smurt form, og bag ved 180° C i ca. 30 min.

5. Bland æggehvide og flormelis til en cremet glasur. Er den for hård? Tilsæt mere æggehvide. Er den for løs? Tilsæt mere flormelis.

6. Pynt kagerne med glasur og syltet appelsinskal, når de er afkølet.

Rabarbercrumbletærte

500 g mandelmasse
250 g smør
5 æg
rabarber

Crumble
100 g smør
10 g sukker
200 g mel
2 g kardemomme
revet skal af en ½ citron

1. Anvend vingen i køkkenmaskinen til findeling af mandelmassen.

2. Tilsæt smør lidt efter lidt, så der ikke dannes klumper.

3. Kom æggene i, og bland godt.

4. Hæld dejen i en smurt form, og læg nogle rabarberstykker i midten, kom crumble ovenpå. og bag ved 180° C i ca. 15-18 minutter.

Pandekage med bær- og vaniljecreme

Alle børns yndlingsefterret, store som små! Her er den blevet lidt mere mættende med fibre, da halvdelen er erstattet af fuldkornsmel. Godt for maven og for sundheden!

4-6 portioner
3 æg
5 dl sødmælk
1 1/2 dl sigtet speltmel
1 1/2 dl speltmel, fuldkorn
lidt salt
smør til stegning

Serveres til:
250 g kvark, 10 %
100 g blåbær og hindbær, friske eller frosne
1 tsk. vaniljesukker
mandelflager

Sæt piskeriset på køkkenmaskinen. Slå æggene ud i skålen og tilsæt resten af mælken. Pisk og tilsæt melet. Pisk til en jævn konsistens. Hæld resten af mælken og salt i. Læg et lille klat smør på panden og bag pandekagerne.

Bland bærrene i kvarken og smag til med vaniljesukker.

Vaniljeboller

En klassiker blandt boller. Et sikkert hit i alle aldre og til masser af lejligheder. Til børnefødselsdag, til kaffen, på udflugt eller bare en lille pause.

40 stk.
100 g smør
4 dl mælk
50 g gær
1/1 dl hvidvin
2 knivspidse salt
ca. 14 dl (ca. 840 g) hvedemel
40 papirforme

fyld:
25 g smør
5 spsk. vaniljesukker

pensling:
20 g smør
strøsukker

Smelt smørret, tilsæt mælken og varm op til 37° C. Sæt dejkrogen på køkkenmaskinen. Smuldr gæren helt i skålen, og tilsæt lidt af væsken. Kør maskinen nogle sekunder, indtil gæren er opløst. Hæld resten af den lunkne væske ved. Tilsæt salt, hvid sirup og mel lidt ad gangen. Arbejd dejen til en smidig masse, så den løsner sig fra skålens kanter. Lad dejen hæve på sted uden træk i 30 min.

Indstil ovnen på 250° C. Rør smør og vaniljesukker sammen til en jævn dej. Anbring papirformene på pladerne. Hæld dejen ud på et melet bord og ælt den til en blank og smidig dej. Del den i to dele og rul den ud til et rektangel. Smør fyldet på. Rul hver dej sammen til en lang rulle. Del hver rulle i 20 lige store dele. Stil dem i formene og lad dem hæve i ca. 20-30 minutter.

Bag dem i ovnen i ca. 8 minutter. Bollerne er klar, når de har fået en gyldenbrun farve. Smelt smørret i en gryde. Pensl de nybagte boller med smeltet smør og dyp dem i sukker.

Roulade med smørcreme

En roulade kan varieres på mange forskellige måder. Hvis man laver bunden efter opskriften, men udelukker kakaoen, kan man i stedet for smørcreme bruge forskellige former for syltetøj eller f.eks. æblemos.

1 roulade
4 æg og 1 æggehvide
1 1/2 dl strøsukker
1 dl (ca. 60 g) hvedemel
1/2 dl kartoffelmel
2 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver

fyld:
125 g stuetempereret smør
1 1/2 dl flormelis
1 tsk. vaniljesukker
1 æggeblomme

Indstil ovnen på 200° C. Monter piskeriset på køkkenmaskinen. Pisk æg og sukker hvidt og luftigt. Bland hvedemel, kartoffelmel, kakao og bagepulver og rør det i dejen. Bred dejen ud på en bradepande med bagepapir. Bag i ca. 8 min. Strø sukker på rouladen og vip den over på et andet stykke bagepapir. Lad den afkøle lidt under et viskestykke. Træk derefter det bagepapir væk, der har været i ovnen.

Pisk stuetempereret smør med flormelis, vaniljesukker og æggeblomme til en luftig blanding. Bred fyldet ud på rouladen. Rul den sammen på langs. Opbevar rouladen køligt, før du skærer den i skiver.

Citronsukkerkage med birkes

Klassisk sukkerkage med lidt ekstra smag af citronskal. Vi bruger birkes i stedet for rasp, som også giver kagen en god smag. Og derudover ser de blå frø smukke ud mod den gule kage.

1 kage
2 spsk. smør
2 glas blå birkes
2 æg
2 dl sukker
50 g smør
1 dl mælk 3 dl (ca. 180 g) hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
1 citron

Indstil ovnen på 175° C. Smør en aflang form med den lille mængde smør og hæld birkes i. Ryst dem rundt, så de dækker over det hele.

Monter piskeriset på køkkenmaskinen. Pisk æg og sukker rigtig luftigt. Smelt smørret i en lille gryde og hæld mælken i. Lad det koge op og hæld over i æggeblandingen Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Riv skallen af citronen og bland melblandingen og citronskallen i æggeblandingen. Bland så lidt som muligt i hånden, men så du får en jævn dej. Hæld dejen i formen og bag i den nederste del af ovnen i 35 minutter.