Skip to content
Gratis fragt på hvidevarer & husholdningsapparater.
Husholdningsapparater og hvidevarer
Logg på / Registrer

Guide til dosering af vaske- og skyllemiddel

Vand og skyllemiddel.

– Blødt eller hårdt vand?

Om vaskemidler, dosering og vand.

Hvilken forskel er der mellem flydende vaskemidler og vaskepulver? Ved du hvor hårdt vandet er dér, hvor du bor? Ved du, hvordan det påvirker din dosering af vaskemiddel? Og hvornår skal man bruge skyllemiddel? Her håber vi at kunne give dig svar.

Vaskepulver findes i forskellige varianter og er generelt mere koncentreret end flydende vaskemiddel. Vaskepulver kan indeholde blegemiddel, hvilket flydende vaskemiddel ikke gør. Flydende vaskemiddel er derfor ikke lige så effektivt til hårdt tilsmudset vask eller til hvid vask. Men flydende vaskemiddel opløses hurtigere i vand, hvilket gør det velegnet til håndvask. Det er desuden let at dosere, og du kan let forbehandle pletter. Hvidvaskemiddel indeholder blegemiddel, så den hvide vask fortsat forbliver hvid. Kulørtvaskemiddel indeholder derimod ingen blegemidler og er derfor bedst til farvede tekstiler. Tabletter er praktiske, de er lette at dosere og drysser ikke.

Glem ”for en sikkerheds skyld”

Det er vigtigt, at dosere den rette mængde vaskemiddel. Det påvirker vaskeeffekten, omkostningerne og miljøet. Men følg anbefalingerne på pakken, tag hensyn til, hvor stor maskinen er, hvor snavset tøjet er, og hvor hårdt vandet er. Hvis du doserer for lidt, bliver tøjet ikke rent. Men vasketøjet bliver faktisk ikke renere af for meget vaskemiddel. Det skummer mere, men bliver sværere at skylle ud og risikerer at blive siddende i tøjet. Vaskemaskiner fra Bosch har skumkontrol og tilføjer om nødvendigt et ekstra skyl. Visse modeller har også display, der fortæller, om du har overdoseret, hvilket forenkler doseringen næste gang, du vasker.

Hvor meget er 8 kg vasketøj?

Hvor meget vasketøj du kan få ind i din maskine afhænger af, hvor stor den er. Den maksimale vaskemængde, der oplyses, er beregnet på en tør bomuldsvask. Find ud af, hvor mange kilo vask, din maskine kan tage. Vej så din vask, brug f.eks. badevægten. Du vil sikkert opdage, at 8 kg vasketøj er mere, end du troede.

Hvad er skyllemiddel?

Skyllemiddel tilsættes ofte i sidste hold skyllevand for at blødgøre tøjet og mindske statisk elektricitet. Men er skyllemiddel nødvendigt? Hos Miljøstyrelsen mener man, at skyllemiddel kan være godt til syntetiske materialer, der let bliver statisk elektriske efter vask. I anden vask er det faktisk ikke nødvendigt, men det kan være berettiget med skyllemiddel i områder med hårdt vand. Skyllemiddel indeholder stoffer, der er svære at nedbryde i naturen og bør ikke benyttes til tøj fremstillet af mikrofibre, idet fibrene kan miste deres specielle egenskaber.

Tip

Tør dine frottéhåndklæder og bomuldstrøjer i en tørretumbler, så bliver de bløde og lækre.

Vandets hårdhed

Vi taler meget om vandets hårdhed i Danmark. Det er fordi jo større hårdhed, jo mere kalk har vi også i vandet. Kalken ødelægger vores produkter, hvis vi ikke vedligeholder dem og afkalker dem løbende, mindst hver anden måned i område med hårdt vand. Men viden om hårdheden giver også den mest optimale dosering af vaskemiddel og derved også et optimalt vaskeresultat. Hvis du vil vide, hvor hårdt vandet er dér, hvor du bor, kan du kontakte dit lokale vandværk. Du kan også se vandets hårdhedsgrad på GEU’s hjemmeside http: GEUS' hjemmeside: http://www.geus.dk

Blødt vand er 0-6 dH

Middelhårdt vand er 7-13 dH

Hårdt vand er 14-20 dH

laundry symbols

Programsymboler.

Nogle gange er det vanskeligt at vide, hvilket vaskeprogram, der er optimalt. Find det programsymbol, som passer bedst til det tøj, du skal til at vaske.