Gå til indholdet
Gratis fragt på hvidevarer & husholdningsapparater.
Husholdningsapparater og hvidevarer
Logg på / Registrer

Som en professionel: Fjern kalk på dine glas.

Rene og klare glas fanger øjet på ethvert bord. Men desværre kan selv de meste strålende glas blive matte af kalkaflejringer eller glaspest. Vi giver dig nogle gode råd til hvordan du får matte glas klare igen.

Kalkaflejringer eller glaspest?

Årsagen til matte glas er normalt enten glaspest eller kalkaflejringer. Kalkaflejringer forekommer, når hårdt vand ikke blødgøres tilstrækkeligt og de kan fjernes. Men glaspest er desværre permanent, da det er et resultat af at glassets overflade er beskadiget af f.eks. kemikalier. Den gode nyhed er at glaspest kan bremses, og kalkaflejringer kan fjernes.

1. Fjern kalk med eddike.

De gamle husmorråd er gode at huske – i hvert fald når det drejer sig om husholdningseddike og dens magiske effekt som kalkfjerner på glas.

Sådan gør du: Hæld lidt eddike i en flad skål, stil den i opvaskemaskinen, sæt glassene i opvaskemaskinen, og kør et normalt vaskeprogram - uden at tilsætte opvaskemiddel. Opvaskemiddel er alkalisk, vil derfor neutralisere eddikens syre, så derfor er det bedst at køre denne cyklus uden. Hvis kalkpletterne ikke går af, kan du lægge glassene i blød i varmt vand og eddike og så gentage proceduren ovenfor.

2. Undgå kalkbelægning med citronsaft.

Citronsaft er effektivt til at forhindre kalkaflejringer på glas og efterlader en frisk, behagelig duft i opvaskemaskinen. Den hemmelige ingrediens i citron er en syre, som bekæmper og opløser kalkaflejringer.

Så nemt er det: Skær en citron i to halve, anbring dem i bestikkurven, og kør opvaskemaskinen. Tilsæt ikke opvaskemiddel, men lad citronen klare opgaven alene. Hårdnakkede pletter kan fjernes ved at gnide citronen direkte på glasset. Resultatet bliver friskt og rent.

3. Vask op med tandpasta.

Tandpasta er en effektiv metode til at fjerne kalkaflejringer på glas. I modsætning til husholdningseddike eller citronsaft fungerer tandpasta ikke i opvaskemaskinen, men er stadig ret effektiv. Brug en almindelig, hvid tandpasta, ikke en gele, påfør den på kalkaflejringerne på glassene, og poler dem med en blød, fugtig klud. Forresten virker denne metode også på badeværelsets armaturer.

Husk salt og afspænding i opvaskemaskinen.

Kalkaflejringer på glas forekommer, når hårdt vand ikke blødgøres tilstrækkeligt, men det kan undgås. Find ud af vandets hårdhed i dit område ved at se på din kommunes eller vandværks hjemmeside. Vand med hårdhed mere end 7° dH (1,2 mmol/l) skal blødgøres - og det betyder de fleste husstande i Danmark, hvor vi generelt har hårdt vand. Blødgøring i opvaskemaskinen gøres med tilsætning af salt. Hvis dit vand er blød, vil salt gøre mere skade end gavn. Læs i opvaskemaskinens brugsanvisning for mere information. Et andet tip er at anvende afspænding i opvaskemaskinen. Du indstiller mængden, som maskinen skal anvende, i opvaskemaskinens panel. Afspænding giver ikke bare skinnende glas, den giver også en lettere tørring.

MyBosch

Tilmeld dig omkostningsfrit og få mange fordele!

Service

Bosch Service - et sikkert valg.

+45 44 89 80 18

Oplev Bosch

Oplev kvalitet, perfektion og pålidelighed.

Find forhandler

Find forhandlere af vores produkter her.