Forårstilbud - op til 30%

Lige nu har vi 20% rabat på udvalgte støvsugere, vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner. Men er du eller bliver du medlem, får du 30%!

Gælder indtil 5. maj 2024.

Køb her!
FORÅRSTILBUD
Gå til indholdet
Gratis fragt på hvidevarer & husholdningsapparater.
Husholdningsapparater og hvidevarer
Logg på / Registrer

Den nye energimærkning for hvidevarer.

Det nye energimærke for husholdningsapparater

Den nye energimærkning for hvidevarer.

Den teknologiske udvikling over de seneste år har resulteret i en højere koncentration af produkter, der bærer energiklasse A+ eller bedre. Det betyder at energimærket ikke længere opfylder sin oprindelige funktion som en hjælp til forbrugeren ved købsbeslutninger, som det gjorde tidligere. Andre grundlæggende betingelser, så som brugeradfærd, har også ændret sig. Derfor er det på tide at opdatere den eksisterende energimærkning. De første hvidevarer, der får det nyt energimærke, vil være vaskemaskiner, kombinerede vaske-tørremaskiner, opvaskemaskiner, køle- og fryseskabe og vinkøleskabe. Fra 1. marts 2021 skal produkter i disse kategorier vise den nye energilabel, når de sælges i butikker, online osv.

Den mest markante ændring i de nye energimærker er afskaffelse af energiklasser med plus som f.eks. A+++. I fremtiden går skalaen fra A til G. Kriterierne for at opnå energiklasse A er tilstrækkeligt strenge til at der sansynligvis ikke er hvidevarer, som ved lanceringen af den nye energimærkning, kan opnå A, men efterhånden som årene går, kan der komme nye produkter, som klassificeres som A.

Der vil blive anvendt nye metoder til at måle energiforbrug og fastsætte energiklasse, dette betyder også at det nuværende og det nye energimærke ikke kan sammenlignes direkte. Derudover vil du også kunne hente yderligere produktinformation direkte via den QR-kode, der vises på energimærket. QR-koden videresender dig til en database, der drives af EU fra 1. marts 2021. Det er her, du kan se og downloade datablade til alle apparater, der kræver det nye energimærke. Tilgang til databasen er desuden mulig via internettet.

Læs mere om EU energimærkning på Energistyrelsens side SparEnergi.dk

Tips til Bosch hvidevarer

Vaskemaskiner
Det nye energimærke for vaskemaskiner

En af de største ændringer i energimærket for vaskemaskiner er ændringen i testprogrammet, som alle mærkeværdier henviser til. Som for eksempel energiforbruget, der vil være baseret på 100 vaskecyklusser. Det nye “Eco 40-60”*-program er velegnet til rengøring af normaltsnavset tøj lavet af bomuld, hør eller blandede fibre, der på grund af deres vaskesymbol kan vaskes ved 40°C eller 60°C. De nævnte tekstiler kan kombineres i denne vaskecyklus. “Eco 40-60”-programmet er det mest effektive program når det gælder energi- og vandforbrug.

Beskrivelse:

1 QR kode
2 Energiklasse**
3 Vægtet energiforbrug** i kWt pr. 100 driftscyklusser (i Eco 40-60-programmet)
4 Maksimal vaskekapacitet
5 Varighed af “Eco 40-60”-programmet
6 Vægtet vandforbrug** i liter pr. driftscyklus (i Eco 40-60-programmet)
7 Centrifugeringsklasse**
8 Lydniveau ved centrifugeringscyklus udtrykt i dB(A) ref 1 PW og lydniveauklasse**

Få tips til at vaske billigere og mere effektivt

* Eco 40-60. For at opnå optimal energieffektivitet defineres en optimal vasketemperatur til dette program. Denne temperatur kan ikke ændres af brugeren. Den faktiske vasketemperatur er angivet i brugermanualen og kan, afhængig af vaskemængden, afvige fra den valgte vasketemperatur af energibesparelsesårsager. Vaskegenskaber er i overensstemmelse med lovmæssige krav.
** Værdier gælder for kvarte, halve og fulde maskinfyldninger.

Kombinerede vaske-/tørremaskiner
Det nye energimærke for vaskemaskiner-tørretumblere

Det nuværende energimærke til kombinerede vaske-/tørremaskiner er ikke revideret, siden det først blev introduceret i 1996, hvorfor det stadig viser den originale skala fra A til G. Da kombinerede vaske-/tørremaskiner ofte kun bruges til vask, er mærket opdelt i to dele. På energimærkets venstre side specificeres værdierne for den komplette ”vask og tør”-cyklus. Mærkets højre side viser værdierne for vask alene. De værdier, der skal specificeres på dette mærke for vask alene afspejler ændringerne i obligatorisk information for den nye mærkning af vaskemaskiner.

Beskrivelse:

1 QR kode
2 Energiklasse* (komplet driftscyklus)
3 Energiklasse* (vaskecyklus)
4 Vægtet energiforbrug* i kWt pr. 100 cyklusser (komplet driftscyklus**)
5 Vægtet energiforbrug* i kWt pr. 100 cyklusser (vaskecyklus**)
6 Maksimal vaskekapacitet (komplet driftscyklus**)
7 Maksimal vaskekapacitet (vaskecyklus)
8 Vægtet vandforbrug* i liter pr. driftscyklus (komplet driftscyklus**)
9 Vægtet vandforbrug* i liter pr. driftscyklus (vaskecyklus)
10 Programvarighed (komplet driftscyklus)
11 Varighed af “Eco 40-60”-programmet
12 Centrifugeringsklasse*
13 Lydniveau ved centrifugering udtrykt i dB(A) ref 1 PW og lydniveauklasse

* Værdier gælder for vask af kvarte, halve og fulde maskinefyldninger. Under vask og tørring til halv og fuld belastning.
** Vask og tørring

Opvaskemaskiner
Det nye energimærke for opvaskemaskiner

Energiklassen for opvaskemaskiner er fortsat baseret på ”Eco” -programmet. Imidlertid er teststandarden blevet ændret. Eksempelvis anvendes kopper, gryder og plastikredskaber til at bestemme opvaske- og tørreevnen for bedre at afspejle den faktiske brugeradfærd. Det nye er specifikationen af Eco-programmets varighed. Dette program er specielt miljøvenligt, er ideelt til normalsnavset service og er det mest effektive program hvad angår energi og vandforbrug i kombination. Som med vaskemaskiner og vaske-/tørremaskiner, vil energiforbruget være baseret på 100 rengøringscyklusser.

Beskrivelse:

1 QR kode
2 Energiklasse
3 Energiforbrug i kWt pr. 100 driftscyklusser (i Eco-programmet)
4 Antal standardkuverter for Eco-programmet
5 Vægtet vandforbrug** i liter pr. driftscyklus (i Eco-programmet)
6 Varighed for “Eco”-programmet
7 Lydniveau udtrykt i dB(A) ref 1 PW og lydniveauklasse

Køleskabe, fryseskabe og køle-/fryseskabe
Det nye energimærke for køleskabe og frysere

Proceduren for bestemmelse af energiklassen er nu mere omfattende. Den tager højde for apparatets type, dets driftsprincip, stuetemperatur samt antal og størrelse af opbevaringsrum. Øvrige elementer på det nye energimærke forbliver stort set de samme. Energiforbrug specificeres fortsat i kWt som årligt forbrug (“årligt”). Energimærket indeholder også information om den samlede volumen af alle køleskabsrum og alle fryserum, om nogen, og om lydeffektniveau og støjemissionsklasse.

Beskrivelse:

1 QR kode
2 Energiklasse
3 Energiforbrug i kWt om året (målt ved nye standardforhold)
4 Samlet frysekapacitet
5 Samlet køleskabskapacitet
6 Lydniveau udtrykt i dB(A) ref 1 PW og lydniveauklasse

Vinkøleskabe
Det nye energimærke for vinkøleskabe

Som med de andre energimærker, ændres skalaen af energiklasser også for vinkøleskabe. Desuden vises en QR-kode og støjemissionsklasser også her. Som før vises det årlige energiforbrug og antallet af standardvinflasker, der kan opbevares, stadig.

Beskrivelse:

1 QR kode
2 Energiklasse
3 Energiforbrug i kWt om året (målt ved nye standardforhold)
4 Antal vinflasker, der kan opbevares
5 Lydniveau udtrykt i dB(A) ref 1 PW og lydniveauklasse

MyBosch

Tilmeld dig omkostningsfrit og få mange fordele!

Oplev Bosch

Oplev kvalitet, perfektion og pålidelighed.

Find forhandler

Find forhandlere af vores produkter her.