1. Skal det være et fritstående eller indbygget køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab?
2. Køle-/fryseskab, side-om-side-køleskab, eller kun køleskab: hvilken type passer bedst til dig?
3. Hvilken størrelse skab - højde, bredde, dybde - passer til dit køkken?
4. Hvor vigtigt er et energieffektivt køleskab, fryseskab eller køle-/fryseskab?
5. Hvordan vil du gøre rengøre køleskabet og afrime fryseren?.
6. Hvilken indretning og skuffer passer til dine indkøb og madvarer?
7. Hvilke smarte funktioner gør hverdagen nemmere?
Hvad skal du tænke på, når du køber et nyt køleskab, kombineret køle-/fryseskab eller fryseskab? Det første valg står imellem en fritstående eller indbygget model. Hvilket mål - højde, bredde, dybde - passer ind i dit køkken? Vil du have maden til at holde sig frisk ekstra længe? Så gå efter VitaFresh-skuffer. Vælg No Frost, hvis du vil slippe for at afrime fryseren. Eller Low Frost, hvis du gerne vil afrime, men mere sjældent end et traditionelt skab uden afrimningsteknologi.
Nedenfor finder du vores købsguide for køleskabe, køle-/fryseskabe og fryseskabe. Den giver et klart overblik over vigtigste ting, du skal tænke over, for at træffe et velovervejet valg. Når du er klar til at vælge en model, eller hvis du har brug for hjælp til at begrænse dine valg, kan du altid få hjælp af produktguiden.
Det første valg, du skal træffe, er om du ønsker en fritstående eller indbygget model? Der er fordele ved begge løsninger:
Fritstående skab giver dig mere fleksibilitet.
Et fritstående køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab er separat i forhold til resten af køkkenet, hvilket betyder, at det ikke er integreret eller bygget ind i et skab. Denne fleksibilitet betyder, at du kan tage det med til et nyt hjem. En række forskellige fronter og designs betyder at du kan matche køleskabet, køle-/fryseskabet eller fryseskabet med dine andre hvidevarer - eller skabe et visuelt blikfang.
Indbygget skab for et stilrent look.
Ved et indbygget køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab, også kendt som integreret, er døren udvendigt ufærdig ved levering. Når køleskabet installeres i dit køkken, dækkes fronten med et panel, der passer til køkkenskabene, og skaber et stilrent, ensartet udseende.
Har du altid drømt om et side-om-side amerikanerkøleskab med masser af plads til at opbevare friske og frosne madvarer? Eller måske står det praktiske øverst på din liste, og du vil have et nyt køle-/fryseskab af høj kvalitet, der skal erstatte et skab efter mange års tro tjeneste. Brug et øjeblik på at overveje de forskellige muligheder:
Køle-/fryseskab
Holder madvarer kolde eller frosne. Fås i mange størrelser og dimensioner – fås som fritstående og indbygget, også kendt som integreret.
Vores bedste køle-/fryseskab
Vores bedste integrerede køle-/fryseskab
Vores top bedømt køle-/fryseskab
Side-by-side amerikansk køleskab
Et iøjnefaldende, fritstående køleskab med masser af opbevaringsplads.
Vores bedste side-om-side-køleskab
Køleskab
Opbevar friske madvarer på en effektiv og organiseret måde. Fås i forskellige størrelser og dimensioner – fås som fritstående og indbygget.
Vores bedste køleskab
Vores bedste integrerede køleskab
Vores top bedømte køleskab
Fryseskab
Opbevar madvarer effektivt og tø op på et senere tidspunkt. Fås i forskellige størrelser og dimensioner – fås som fritstående og indbygget.
Vores bedste fryser
Vores bedste integrerede fryser
Vores bedste familiefryser
Vores top bedømt fryser
Ved valg af et nyt køleskab er det afgørende, at du ved præcist, hvor meget plads du har til rådighed til dit nye køle- og/eller fryseskab. Dette er især vigtigt, hvis du har en niche, skabet skal passe ind i eller du udskifter et indbygget køleskab.
Vælg den rigtige størrelse - højde, bredde og dybde:
Et andet aspekt, du skal overveje, er bredden på skabet. Herunder ses lidt generel vejledning. Et bredt køleskab kan være ret praktisk, hvis du bor på landet og har langt til dagligvarebutik eller hvis du vælger at handle stort ind.
Et standard køleskab, skøle-/fryseskab eller fryseskab er 60 cm bredt Passer til mindre husholdninger på 1-2 personer. |
Et XXL-køleskab eller køle-/fryseskab er 70 cm bredt eller bredere Passer til familier med 3-4 personer. |
Et amerikansk køleskab med dobbeltdør er over 90 cm bredt Passer til store familier eller dem, som kan lide at have gæster. |
Hvor meget energi bruger et køleskabv egentlig? Dit køleskab står for op til 20 % af dit hjems samlede elforbrug. Så meget desto større grund til at vælge et energieffektivt skab, når du skal købe nyt.
I marts 2021 blev en ny og forenklet energimærkning introduceret i EU. De nyskalerede energimærkninger går nu fra A (mest energieffektiv) til G (mindst energieffektiv) og hjælper dig med at sammenligne energiforbruget for hvidevarer som f.eks. køleskabe.
Eksempel: Et køleskab med energiklasse C i den nye energimærkning svarer til en A+++ vurdering ved den gamle energimærkning.
Valg af et energieffektivt køleskab reducerer dine strømudgifter væsentligt og reducerer dit CO2-aftryk.
Det er vigtigt at vælge et køleskab, der er nemt at rengøre. Se efter modeller med udtagelige hylder og glashylder.
Når det handler om afrimning er mange fryseskabe og køle-/fryseskab udstyret med praktisk No Frost-teknologi. Det forhindrer dannelse af rim og is, så du aldrig igen selv behøver afrime fryseren. Det sparer dig tid og besvær.
Forestil dig en typisk tur til supermarkedet. Hvilke madvarer køber du normalt? Varerne i din pose påvirker pladsen og indretningen, dvs. de hylder og skuffer, som du bør have i dit køleskab eller fryser.
Frugt og grøntsager: Gå efter en stor grøntsagsskuffe eller køleskab med VitaFresh-skuffer for at holde dine favoritter friske ekstra længe.
Fersk fisk og kød: En skuffe, som holder 0°, er perfekt til opbevaring af fersk kød og fersk fisk. Med VitaFresh pro holder du fisk og kød frisk op til 3 gange længere.
Frostvarer: Har du mange frostvarer, er et kombineret køle-/fryseskab med stor frysekapacitet nødvendigt.
Drikkevarer: Få en flaskeholder, som fås som tilbehør.
Markedets nyeste køleskabe, fryseskabe og kombinerede køle-/fryseskabe kan meget mere end blot holde mad og drikke koldt. Selvom du ikke har brug for et skab, som har alle faciliteter, er det værd at udforske de nyeste innovationer og derefter beslutte, hvilke der vil lette din hverdag.
Her er nogle af de seneste køleskabsinnovationer, som gør køleskabet lidt smartere og hverdagen nemmere, som du bør overveje:
Et indvendigt kamera betyder, at du kan kontrollere indholdet i køleskabet, uanset hvor du befinder dig.
Et smart køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab med Home Connect – styr det med din stemme, check status og få forbindelse med det via din smartphone, uanset hvor du befinder dig.
Selvom det bedste køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab til dig afhænger af dine personlige ønsker og behov, kan du altid regne med vores produkter af høj kvalitet. Adskillige udmærkelser fra uafhængige testinstitutter er bevis på fremragende pålidelighed og ydeevne. Hvilket køleskabsmærke er det bedste? For os er svaret klart. Du kan være sikker på, at et Bosch-produkt kører godt dag efter dag, år efter år.
Hvor længe holder et køleskab eller fryseskab? Generelt har et køleskab en levetid på ca. 10 år. Især vores køleskabe af høj kvalitet bygget på tysk ingeniørkunst er udviklet til at tjene dig mindst 10 år eller længere. Vi kontrollerer alle produkter, der forlader vores fabrikker, for at sikre, at de overholder vores høje kvalitetsstandard. Hvert Bosch produkt har også en 2 års producentgaranti.
Fritstående køleskabe med PerfectFit kan placeres plant i nichen. Ingen afstandskrav – værdifulde centimeter spares. I alle andre tilfælde skal der være et mellemrum på mindst 50 mm hele vejen rundt for optimal køling. Interesseret i køle-/fryseskabe til små køkkener? Se tips her.
Ved integrerbare køleskabe skal du sørge for, at der er indbygget luftventilation i skabene.
Det er bedst ikke at udsætte køleskabet for en varmekilde såsom en ovne eller kogeplade – eller direkte sollys. Hvis det ikke kan undgås, kan varmeoverførslen minimeres ved at bruge en egnet isoleringsplade eller bevare en afstand på mindst 30 mm fra komfur, kogeplade og ovn.
Ja, så længe der er et mellemrum på mindst 50 mm imellem de to apparater, hvis de monteres side om side.
Du får optimal energieffektivitet, hvis du placerer det mod en væg, der ikke er udsat for direkte sollys. Det anbefales ikke at have en ovn eller en anden varmestrålende kilde direkte ved siden af køle-/fryseskabet. Sørg for, at der er tilstrækkelig ventilation bagved dit køle-/fryseskab. Det holder energiforbruget nede.
Glidende hængsler.
Enhedens front er fastgjort til skabsdøren med et glidende hængsel.
Alt-i-et hængsel.
Med et alt-i-et hængsel er enhedens front og dør fast sammenkoblet. Det betyder, at åbningsvinklen er større og hængslet kan klare en højere belastning. Hængslet kan også have softClose.
SoftClose gør, at døren lukkes automatisk og dæmpe, og at døren ikke kan smækkes i. Det forhindrer, at mælk og andre væsker løber ud i køleskabet.
Hvis du har indbygningskøleskab eller fryseskab er det hængslerne, der sætter begrænsning for det materiale, som døren kan fremstilles i. Det skyldes, at vægten på døren bliver for høj og belaster hængslerne. Vægten af døren stiger også på grund af det, der opbevares i dørhylderne. Så en tung trædør og meget i dørhylderne vil belaste hængslerne ekstra meget.
Det anbefales, at du spørger din forhandler om, hvor meget din dør må veje, hvis det varierer mellem de forskellige modeller.
Se venligst installationsvejledningen for mere information om anbefalingerne. Den medfølger produktet eller kan downloades fra hjemmesiden.
Ønsker du at købe Bosch hvidevarer på nettet, eller se dem i virkeligheden og få råd fra en specialist i butikken? Vælg den metode, der passer dig bedst! Ved hvert produkt kan du klikke på "køb online" for at se hvilke netbutikker, der har netop din vare på lager. Hvis du hellere vil besøge en fysisk butik, kan du søge nærmeste forhandler herunder.