Gå til indholdet
Gratis fragt på hvidevarer & husholdningsapparater.
Husholdningsapparater og hvidevarer
Logg på / Registrer

Som en professionel: Gode råd til læderpleje af forskellige lædertyper.

Som en professionel: Få læder til at se så godt som nyt ud

Tøj, sko, tasker og møbler i læder kan være dyre og det kræver lidt ekstra omsorg og pleje at beholde deres flotte udseende år efter år. Vi har samlet nogle svar på spørgsmål om læderpleje. Det behøver heldigvis ikke at være så vanskeligt.

Kend dit læder

Kend dit læder.

Før du begynder at behandle læderet, skal du vide, hvad du har med at gøre.

Læder er et omfattende område og inddeles i tre typer, bestemt af hvilken del af skindet, det kommer fra, og typen af behandling, som det har gennemgået. Vi har valgt at opdele læderet i tre kvaliteter. At vide, hvilken lædertype, du har, er første skridt til at vide, hvordan det skal plejes og vedligeholdes.

Forskellige typer af læder:

1. Narvlæder. Det øverste lag af skindet, som ikke er blevet poleret eller slebet, og har sin naturlige struktur. Det er også mere holdbart, hvilket gør det både dyrere og meget eftertragtet.

2. Spaltlæder. Lettere poleret for at få en blød og ensartet finish. Det bruges ofte til eksklusive tasker og punge.

3. Spånlæder. Lavet af skind, som er blevet spaltet mange gange, det er slebet og limet sammen med kunstig granulat, så det ligner læder af høj kvalitet. Denne ekstra behandling svækker læderet, og det er ikke lige holdbart og egnet til dagligt brug.

Lad ikke pletten være

Pletter på læder.

Pletter er læderets værste fjende, og du skal fjerne pletten med det samme, hvis du spilder noget.

Ved vandbaserede pletter som f.eks. juice eller sodavand duppes området med en ren, tør (eller fugtet, opvredet) mikrofiberklud.

Ved oliebaserede pletter som f.eks. smør eller fugtighedscreme tørres området med en ren, tør klud, og mærket bør langsomt forsvinde med tiden.

Ved særligt standhaftige pletter er det bedst at søge professionel hjælp. Og kom ikke på den ide at bruge almindelige rengøringsmidler, da de højst sandsynligt gør mere skade end gavn.

Brug læderbalsam, og undgå direkte varme

Brug læderbalsam eller læderfedt.

Ligesom vores egen hud har læder brug for lidt fugtighed for at bevare en blød og lækker overflade. Plej med læderbalsam eller læderfedt et par gange om året, så holder møbler, tøj og andre lædervarer sig flotte længere. Læderbalsam renser også for snavs, men check først på et ikke-synligt sted, om læderet tåler plejeproduktet uden at påvirke farven,

Læderet kan udtørre, og derfor bør det ikke udsættes for direkte varme i længere tid. Læder bør ikke placeres i nærheden af radiatorer, ventilationsanlæg og direkte sollys og beskyttes bedst med et let klæde, når det ikke bruges, så det ikke tørrer ud og revner.

MyBosch

Tilmeld dig omkostningsfrit og få mange fordele!

Service

Bosch Service - et sikkert valg.

+45 44 89 80 18

Oplev Bosch

Oplev kvalitet, perfektion og pålidelighed.

Find forhandler

Find forhandlere af vores produkter her.