7 spørgsmål, du bør stille, når du vælger en ny emhætte.
- 1. Hvilken type emhætte passer i dit køkken?
- 2. Hvor bred en emhætte har du brug for?
- 3. Vil en kogeplade med indbygget emhætte passe dig?
- 4. Lydsvag emhætte: hvor vigtigt er det at emhætten er stille?
- 5. Hvad er fordelene ved en smart emhætte, som styres af Home Connect-appen?
- 6. Hvilke innovative emhætte-funktioner kan hjælpe dig?
- 7. Behøver du udskifte emhættens filter?
Andre kriterier, der kan hjælpe dig med at vælge:
Hvilken er den bedste emhætte?
Den bedste emhætte til dig er den, der passer til dit køkkens indretning, størrelse på rummet, kogepladens størrelse og det design, du foretrækker.
Afhængigt af, hvor din emhætte skal placeres – over en kogeø eller mod en væg – kan du vælge imellem forskellige typer. Størrelsen på emhætten afgøres hovedsageligt af kogepladens bredde, den skal være mindst lige så bred som kogepladen. Der findes selvfølgelig også mindre emhætter, der passer til mindre køkkener.
Udover design, størrelse og effekt er en emhættes lydniveau vigtig. En helt lydløs emhætte er endnu ikke opfundet, men der der mange lydsvage emhætter at vælge imellem.
Dette er bare et lille uddrag af, hvad du bør overveje. Læs vores købsguide for emhætter herunder og få besvaret dine spørgsmål.
1. Hvilken type emhætte passer i dit køkken?
Hvilken emhætte du skal købe, afhænger af dens placering i køkkenet. Hvis din kogeplade er placeret i en køkkenø har du andre muligheder end hvis den er placeret på væggen.
Emhætter til køkkenøen.
Vægmonterede emhætter.
2. Hvor bred en emhætte har du brug for?
De fleste modeller kan fås i flere bredder, hvilket kan gøre det svært at vide hvilken bredde, der er den rette for dig. Gå ud fra kogepladens bredde for at beslutte bredden på emhætten.
Emhætter på 60 cm: Fås som væghængte modeller, indbygnings- modeller til 60 cm skabe, og kogeplader med indbygget emhætte.
Emhætter på 70 cm: Fås som væghængte modeller.
Emhætter på 80 cm: Fås som væghængte modeller, og kogeplader med indbygget emhætte.
Emhætter på 90 cm: Fås som væghængte modeller, indbygningsmodeller til 90 cm skabe, frithængende over kogeø, og loftmonterede modeller.
3. Vil en kogeplade med indbygget emhætte passe til dig?
Når du skal købe en ny kogeplade, designe dit køkken på ny eller bare længes efter elegant æstetik, er en kogeplade med integreret emhætte værd se nærmere på. Især hvis du har en kogeø eller begrænset plads. En kogeplade med integreret emhætte er ganske enkelt 2 produkter i 1. Du har en kogeplade og en emhætte i ét og samme produkt, uden at give afkald på effektiviteten.
Fordelene: Du behøver ikke en separat emhætte, intet blokerer dit udsyn, når du laver mad og så sparer du plads over kogepladen.
4. Hvor lydsvag bør emhætten være?
Det er vigtigt at vælge en støjsvag emhætte, da den ofte bruges under madlavning tæt på dig. En lydstyrke på over 70 decibel kan virke forstyrrende og potentielt føre til købsfortrydelse.
Stille emhætter
Vores skrå emhætter til recirkulationhar et lydniveau på kun 59 decibel, hvilket gør dem til nogle af de mest lydsvage modeller i Europa*. Du kan finde decibel-niveauet for hver model på energimærket.
Tips: Vores emhætter er designet til at minimere støjniveauet med deres aerodynamiske form, robuste konstruktion og kraftige stillegående motor.
5. Hvad er fordelene ved en smart emhætte, der kan betjenes via Home Connect-appen?
Med Wi-Fi-forbundne smarte emhætter og Home Connect-appen får du adgang til en række nye funktioner.
- Øget fleksibilitet: Justér emhættens effekt, lysstyrke, stemningsfarve og driftstid direkte fra Home Connect-appen.
- Vedligeholdelsesalarmer: Få præcise beskeder om, hvornår emhættens filter skal rengøres eller udskiftes.
- Stemmestyring: Aktivér emhætten med en simpel stemmekommando via Google Home eller Amazon Alexa – helt uden at røre en finger.
6. Hvilke andre funktioner er nyttige?
Innovative funktioner på nogle af vores modeller giver dig en mere praktisk og behagelig oplevelse med din emhætte.
Selvregulerende hastighed
PerfectAir-sensoren registrerer konstant niveauet af lugt i luften og justerer automatisk emhættens hastighed. Dermed garanteres, at luften i køkkenet altid er ren og frisk.
Kogeplader med emhætte til montering i køkkenbordet:
Tænd for kogepladen, og din emhætte tænder automatisk – genialt! Du kan nemt synkronisere dem via Home Connect-appen for at betjene emhætten fra kogepladen.
Smart Hood Automatic.
Forbind kogepladen og emhætten via Home Connect, så de taler samme sprog. Emhætten tænder automatisk og justeres afhængigt af, hvad der sker på kogepladen.
7. To typer filtre til emhætter med recirkulation
Vores emhætter anvender to typer filtre: fedtfiltre og kulfiltre (også kaldet lugtfiltre). Alle modeller har et metalfedtfilter, som kan anvendes til både aftræk og recirkulation. Ved recirkulation anvendes desuden et kulfilter, som filtrerer mados og lugte, inden luften ledes tilbage i rummet.
Ud over standard kulfilteret tilbyder vi også CleanAir Plus kulfilter og Long Life kulfilter. CleanAir Plus er udviklet til øget lugtfiltrering, mens Long Life kulfilteret kan regenereres i ovnen og anvendes over en længere periode. Du har mulighed for at opgradere til disse filtre på udvalgte modeller.
Hvilke emhætter er de bedste?
Hvilken emhætte er bedst? Svaret afhænger af hvordan dit køkken ser ud og dine personlige præferencer. Den bedste emhætte er også et spørgsmål om smag. Men én ting, du kan være sikker på er, at vores emhætter, der er udviklet af vores tyske ingeniører, behager alle dine sanser. De er flotte at se på, mindsker effektivt mados og lugt og fås i ekstra stille modeller for at bevare roen i dit hjem.
Hvilken afstand skal der være mellem komfur, kogeplade og emhætte?
Det afhænger af den type kogeplade, du har. For fritstående komfurer med glaskeramisk kogeplade eller induktionskogeplade, og for indbyggede glaskeramiske- eller induktionskogeplader skal emhætten installeres 45-64 cm over kogepladen. En gaskogeplade kræver mere afstand, mindst 65 cm.
Emhætte med kulfilter eller aftræk, hvad er forskellen?
Oftest er det betingelserne i din bolig, der afgør, hvad der passer bedst i dit køkken. Har du i forvejen har en kanal til udsugning kan det være nemmest at installere en emhætte med aftræk. Er det ikke tilfældet eller ønsker du at flytte køkkenet til et andet rum, er en emhætte med kulfilter en enklere og billigere løsning.
Emhætter med kulfilter, som også kaldes recirkulerende emhætter, trækker luft ind og renser den ved hjælp af et fedtfilter og et aktivt kulfilter. Den rensede luft sendes ud i køkkenet igen. Varmen bliver hvor den er.
Emhætter med aftræk trækker luft ind og renser den ved hjælp af et fedtfilter. Herefter ledes luften uden for bygningen.
Vi tilbyder den bedste emhætte til køkkener af alle størrelser. Uanset, om du har et samtalekøkken eller et lille, separat køkken.
Emhættens kapacitet skal altid være mindst seks gange rummets m3 areal.
Emhættekapacitet = Længde x bredde x højde x 6 eller 12
Eksempel (4 x 4 x 2,5) = 40 x 6 = 240
Eksempel (4 x 4 x 2,5)= 40 x 12 = 480
Emhætten skal have en kapacitet mellem 240 og 480 m³
Bosch emhætter med CleanAir-kulfilter er udviklet til recirkulation, hvor luften filtreres, før den føres tilbage i køkkenet. Løsningen giver fleksible installationsmuligheder og kan anvendes som alternativ til traditionelle aftræksløsninger afhængigt af køkkenets indretning.
Ekstratilbehør til recirkulation - CleanAir Plus kulfilter.
CleanAir Plus kulfilter er et tilbehør til Bosch emhætter med recirkulation. Filtermodulet indeholder aktivt kul og har en længere levetid end et standard kulfilter. Udvalgte løsninger kan give en filtreringskapacitet, der nærmer sig aftræksløsninger, samtidig med at lydniveauet kan være op til 3 dB lavere.
Alle fedtfiltre fra Bosch tåler opvaskemaskine. Det lukkede, indvendige kabinet i emhætten gør rengøringen nemmere, da der ikke er skarpe kanter eller hjørner.
Vi har altid anbefalet den størst mulige diameter på 150 mm. Hvis aftrækskanalen og murkassetten er mindre end 120 mm i diameter, kan du opleve mere støj fra afgangsluften. I dette tilfælde anbefaler vi en emhætte til recirkulation for en mere støjsvag drift.
Emhættens ydeevne afhænger af flere faktorer:
Rummets størrelse
Emhættens kapacitet
Luftmodstand i ventilationsrøret
Rørets længde
Rørets dimensioner
Antallet af bøjninger
Rørmaterialets udformning
For at understøtte luftgennemstrømningen anbefales det, at afstanden mellem emhætte og murkasse holdes så kort som muligt. Ved installationer med længere afstand kan recirkulation med kulfilter være en alternativ løsning.
En emhætte skaber undertryk i køkkenet, og reducerer spredningen af mados. Der skal være frisk luft enten gennem en luftventil, eller ved at døren til et tilstødende rum er åben.
Emhætten skal tændes, før du starter med at lave mad. Det gør, at der bliver opbygget et undertryk, der trækker madosen hurtigere mod emhætten.
Aftræksluft kræver altid et luftindtag – derfor er passende ventilation vigtig. I udsugningstilstand skal der altid være et vindue åbent i nærheden af komfuret/kogepladen. Spørg skorstensfejeren om, hvad der skal tages i betragtning, hvis du har en ekstra varmekilde, som f.eks. en pejs.
En kogeplade med indbygget emhætte kombinerer kogeplade og emhætte i ét produkt. Her kan du læse mere om, hvordan løsningen fungerer. Når du vælger en kogeplade med indbygget emhætte, skal du tage stilling til:
Om du ønsker recirkulation med kulfilter eller aftræk.
Hvilket installationstilbehør der passer til din løsning.
Du finder information om kompatibelt tilbehør på produktsiden under tekniske specifikationer og installation.
En kogeplade med indbygget emhætte installeres på samme måde som en traditionel induktionskogeplade, men der er nogle forhold, som bør indgå i planlægningen af installationen.
Bordpladen skal kunne bære en belastning på op til 60 kg. Afhængigt af bordpladens materiale kan kogepladen installeres i bordplader med en tykkelse ned til 16 mm. De medfølgende monteringsdele er tilpasset bordplader på 30 mm, men kan undlades, hvis udskæringen udføres i henhold til måltegningen.
Som ved en almindelig induktionskogeplade skal der udføres en udskæring i bordpladen efter målskitsen, og produktet skal tilsluttes el. Da produktet også indeholder en emhætte, er der yderligere krav til plads og ventilation.
Der skal være mindst 223 mm fri plads under kogepladen. Luften fra udsugningen kan enten ledes ud via aftræk eller filtreres ved hjælp af recirkulation med CleanAir-kulfilter. CleanAir kan installeres med ventilationskanaler, som føres mod gulvet eller ned til soklen på køkkenelementet.
Ved recirkulation skal der være en ventilationsåbning i soklen, så luften kan ledes ud. Minimumskravet er 400 cm², mens 720 cm² anbefales. Udblæsningen bør placeres, så luftstrømmen ikke rettes direkte mod arbejdsområdet foran kogepladen. Skabet skal desuden slutte tæt for at understøtte den korrekte luftføring.
Kogeplader med indbygget emhætte kan også installeres i Ikea Metod-køkkener. Ved installation med plug-and-play skal der være mindst 25 mm og helst 50 mm fri plads bag køkkenelementet, så luften kan ledes ud. Bagpladen skal slutte tæt og kan om nødvendigt udskiftes med en plade, der tilpasses med åbninger til stikkontakter og ventilationskanaler.
Ved installation med ventilationskanaler kræves 100 mm fri højde under skabene til kanalernes placering. Da IKEA Metod normalt har 80 mm fri højde, kan det være nødvendigt at tilpasse kanalføringen. Der skal fortsat etableres ventilationsåbninger i soklen, så luften kan ledes ud fra undersiden af kabinettet.