Guide til pletfjerning.

Der er forskel på pletter. Nogle af dem vi tror er vanskelige, forsvinder hurtigt i vask, andre gør ikke. Se vores guide til et pletfrit resultat.

Der findes svære pletter, der forsvinder direkte i vasken, frem for alt hvis du vasker i en Bosch vaskemaskine med pletautomatik eller intensivprogram. Der findes også pletter, der ikke gør det. Et godt råd er altid, at behandle pletterne så hurtigt som muligt og vaske i henhold til vaskeanvisningen. Hvis pletten stadig er der, kan du vaske igen uden at lade tøjet tørre først.

Besværlige pletter

Her følger en praktisk lynguide til, hvordan du kan behandle nogle af de mest almindelige og mest besværlige pletter. Hvis pletter forbehandles med pletfjerner som f.eks. galdesæbe (købes i specialforretninger), så husk først at prøve på en lille ikke synlig del af tøjet, så det ikke giver farveforandringer.

Visse vaskemaskiner fra Bosch har specialudviklede automatiske pletprogrammer til 16 almindelige pletter. Maskinen tilpasser automatisk programmet efter valgt plet uden tilsætning af nogen særlig pletfjerner. De fleste Bosch vaskemaskiner har i dag særlige intensivprogrammer eller tilvalg, der hjælper med til at vaske svært tilsmudset tøj rent. Nedenstående tips forudsætter, at tøjet tåler maskinvask.

Blod

Opløs pletten straks med koldt vand, og vask derefter i maskinen hurtigst muligt.

Blæk og tusch (ikke vandopløselig)

Brug lidt sprinklervæske til bilen eller husholdningssprit til at behandle pletten. Vask straks i henhold til vaskeanvisning. OBS! Prøv først forsigtigt på en ikke synlig del af tøjet, så sprinklervæsken eller husholdningsspritten ikke giver farveforandringer.

Chokolade

Skrab forsigtigt løs chokolade af, inden du vasker tøjet. Du kan også fryse tøjet i fryseren og derefter forsigtigt børste chokoladen af. Vask i henhold til vaskeanvisning.

Fedtpletter, madolie, smør

Vask pletten med opvaskemiddel, og skyl med varmt vand. Du kan også forbehandle fedtpletter med flydende vaskemiddel eller galdesæbe og derefter straks vaske i maskinen.

Kaffe

Skyl hurtigst muligt med koldt vand, og vask derefter i henhold til vaskeanvisning.

Rødvin

Strø rigelig med almindeligt bordsalt på pletten, og lad det suge vinen op. Forvask derefter pletten i hånden med opvaskemiddel, og vask i maskinen i henhold til vaskeanvisning. Brug eventuelt vaskemiddel med blegemiddel, selvom det kan blege tøjets farver noget.

Tomatsovs, ketchup, græs og bærpletter

Vask tøjet i henhold til vaskeanvisning. Pletten forbehandles med f.eks. galdesæbe (købes i specialforretninger) i henhold til producentens instruktion. Brug vaskemiddel med blegemiddel, også på farvet tøj, hvis pletten ikke forsvinder, og vask tøjet en gang til med det samme.

Tyggegummi

”Frys” pletten ned i fryseren eller med et køleelement. Skrab derefter af, og vask i henhold til vaskeanvisning.

Stearin

Skrab forsigtigt så meget af, som du kan. Vær forsigtig, så du ikke beskadiger tøjets fibre. Læg et dobbelt lag køkkenrulle på, og stryg over pletten med et strygejern indstillet på lav varme. Gentag med mere køkkenrulle, til pletten er væk.

Pletter kan behandles med blot et tryk på en knap.

Lad ikke pletter ødelægge dit tøj. I Bosch-vaskemaskiner er de lette at behandle afhængig af, hvilken slags plet, det er. Rødvin, mudder eller græspletter. Pletter, der sidder godt fast eller pletter, som er helt nye. Mange Bosch-vaskemaskiner har programmer til fjernelse af op til 16 forskellige slags pletter. De ved præcist hvilken slags behandling, der kræves for at fjerne pletten, og justerer automatisk mængden af vand, tromlens rotation og temperaturen derefter. Intensivprogram for meget snavset tøj er desuden standard i Bosch-vaskemaskiner.

Mix-program

Et kort, men komplet program til let snavset vasketøj, der fordelagtigt kan anvendes til at vaske forskellige syntetiske materialer og bomuld sammen, fordi vandmængden optimeres.

Ekstra skylning

For at være sikker på, at der ikke er rester af sæbe i tøjet, kan der tilføjes ekstra skylninger. Specielt egnet for personer med allergi eller følsom hud.

Pletautomatik med 16 forskellige programmer

Specialbehandling af 16 forskellige slags pletter. Vaskemaskinen tilpasser temperaturen, tromlens bevægelse og iblødlægningstiden efter plettype.

i-DOS

i-DOS er en unik egenskab, som selv doserer vaskemiddel baseret på vægt, type og graden af tilsmudsning. Skumregistrering, som findes i alle Bosch-vaskemaskiner, registrerer et eventuelt behov for ekstra skylning.